ProWorkout Svinninge
Hovedgaden 7
4520 Svinninge
Indgang fra Torslundevej. Parkering på siden af bygningen.
NB: Ingen parkering i gården ved ProTreatment, da disse pladser er forbeholdt patienter til ProTreatment.
Åbningstider
Hver dag fra kl. 5.00 – 22.00
ProWorkout åbnede sin første afdeling i Dragør i slutningen af 2016 og ejes af stifteren af ProTreatment – en af Danmarks mest velansete fysioterapiklinikker.
Hos ProWorkout har vi fokus på korrekt træning, og hos os er der plads til alle! Uanset aktivitets- og træningsniveau.
Som medlem i vores store og flotte træningscenter tilbydes du bl.a.:
- 700 m² træningsområde
- Nyeste Cybex-udstyr
- Træn fra kl. 5 til 22
- StandardKr.299/ pr. måned
- Adgang til alle faciliteter
- Plus 64 årKr.220/ pr. måned
- Fra det fyldte 64. år
- Adgang til alle faciliteter
Åbningstider
Hver dag fra kl. 5.00 – 22.00
Centret er bemandet hver onsdag fra kl. 8.00 – 15.00, og der er mulighed for personlig henvendelse i dette tidsrum. Vi tager forbehold for, at der pga. sygdom el.lign. ikke er bemanding i det angivne tidsrum.
Henvendelse skal dog fysisk ske i ProTreatment (fysioterapiklinikken, der ligger i samme hus). Indgang via glasparti/vindfang i gården.
Ønsker man at komme i kontakt med centret uden for det bemandede tidsrum, kan man sende en mail til svinninge@proworkout.dk, hvor vi i hverdagene besvarer mails inden for 48 timer.
Sæt dit medlemskab i bero
Du kan sætte sit medlemskab i bero to gange pr. kalenderår, og en beroperiode kan ikke overstige tre måneder.
Sådan gør du:
- Log ind: www.proworkout.dk/svinninge#login
- Tast dit medlemsnummer og adgangskode (2 gange)
- Klik på “Medlemskab” i topmenuen
- Klik på “Sæt i bero” i nederste boks
- Angiv beroperiode
- Klik “Sæt i bero”
Login her
Medlemsvilkår
Gælder for alle medlemmer og for alle banelejeforhold
(for børn/unge under 18 år skal der underskrives af forældre/værger ved indmeldelse/leje)
§1 Medlemskab er personligt
Dit medlemskab er personligt og kan derfor ikke overdrages til, deles med eller benyttes af andre.
Overtrædelse heraf vil blive betragtet som væsentlig misligholdelse af medlemskontrakten, og vil kunne medføre øjeblikkelig ophævelse af medlemskab.
§2 Adgangskontrol
ProWorkout benytter adgangskontrol fra Justface, som giver adgang til Centeret gennem ansigtsscan. Efter onlineindmeldelse vil du modtage en mail med medlemsnummer, kode samt guide til, hvordan du bliver oprettet i Justface. Det er vigtigt at endelig oprettelse i Justface er foretaget, førend du besøger ProWorkout første gang.
Efterfølgende skal du altid ved ankomst registrere dit fremmøde på skærmen, der hænger ved indgangsdøren.
Manglende efterlevelse heraf vil blive betragtet som væsentlig misligholdelse af medlemskontrakten, og det vil kunne medføre øjeblikkelige ophævelse af medlemskab.
Adgang til ProWorkout er personlig, og du må aldrig give adgang til andre personer. Overtrædelse heraf vil blive betragtet som væsentlig misligholdelse af medlemskontrakten, og det vil kunne medføre øjeblikkelige ophævelse af medlemskab.
§3 Betaling
Ved oprettelse af automatisk kortbetaling tilmeldes aftalen Nets. og du betaler straks for perioden fra oprettelsen til første betaling via automatisk kortbetaling (Nets). Herefter bliver den månedlige ydelse automatisk trukket fra din konto i begyndelsen af hver kalendermåned.
Du er altid ansvarlig for, at der er dækning på betalingskortet, at kortet ikke er spærret, at kortoplysninger er opdaterede etc. så betaling kan ske rettidigt. Ikke rettidig betaling sidestilles med misligholdelse af kontrakten.
Du giver ved accept af nærværende medlemsvilkår samtykke til, at der foretages automatisk kortbetaling, dvs., at den månedlige betaling trækkes automatisk fra dit betalingskort. Såfremt kontrakten misligholdes ved eksempelvis manglende betaling, forbeholder ProWorkout sig retten til at videregive dine personlige oplysninger til tredje part.
§4 For sen betaling
Betales den løbende ydelse ikke til den aftalte tid, udsendes en rykkerskrivelse til dig, og der kan opkræves et rykkergebyr efter gældende takst pt. kr. 100,00.
Hvis du ikke betaler senest 5 hverdage efter rykkerskrivelsens datering, vil den manglende betaling betragtes som væsentlig misligholdelse, og medlemskabet bringes til øjeblikkeligt ophør.
§5 Personoplysninger/Informationer/Nyheder/Billeder
Ændringer i persondata som f.eks. navn, adresse, e-mail, telefonnummer, betalingskortoplysninger mv. skal straks oplyse til ProWorkout. Ændringer kan også foretages på www.proworkout.dk.
ProWorkout kan bede om at se billedlegitimation eller tage foto af dig, som kun vil blive til brug for vores stamoplysninger om dig.
Du giver ved accept af nærværende medlemsvilkår samtykke til, at ProWorkout opbevarer dine personoplysninger.
Ved indmeldelsen giver du lov til, at ProWorkout må behandle og opbevare oplysninger om dig, kontakte dig telefonisk samt løbende kan sende nyheder og information pr. e-mail og SMS. Denne service kan fravælges ved skriftlig meddelelse til ProWorkout på svinninge@proworkout.dk.
ProWorkout anvender kun personoplysninger til brug for almindelig drift, og vi indsamler kun den information, der er nødvendig for driften og vedligeholdelse af vores system.
Ved ophør af medlemskab kan du altid bede om, at alle informationer om dig slettes fra systemet. Henvendelse herom skal ske til svinninge@proworkout.dk.
ProWorkout tager løbende billeder af aktiviteter i huset. Disse billeder anvendes til kommerciel brug fx på Centrets sociale medier. Ønsker du ikke, at ProWorkout kan gøre brug af billeder, hvoraf du fremgår, da skal du informere ProWorkout herom ved skriftlig henvendelse pr. mail til svinninge@proworkout.dk.
§6 Varighed af medlemskab mm.
Ved automatisk kortbetaling (DIBS) er der tale om et løbende medlemskab, der fortsætter indtil det opsiges af en af parterne i henhold til § 11.
§ 7 Berosætning
Du kan sætte dit medlemskab i bero to gange pr. kalenderår.
En beroperiode kan ikke overstige 3 måneder.
Det koster 40 kr. pr. gang at oprette en beroperiode på sit medlemskab.
Medlemskabet kan sættes i bero på www.proworkout.dk. I tvivlstilfælde skal du kunne bevise, at der er sket en berosætning med dokumentation for dato og periode.
Medlemskab kan ikke sættes i bero i opsigelsesperioden, jf. § 11.
§ 8 Ændringer af priser og medlemsvilkår
ProWorkout forbeholder sig ret til ændringer af medlemsvilkår.
Væsentlige ændringer af medlemsvilkårene (fx prisændringer) varsles ved opslag i Centeret, på www.proworkout.dk og via e-mail (til de medlemmer, der har oplyst e-mailadresse) senest 45 dage før ændringerne træder i kraft. Ønsker du herefter ikke at opretholde dit medlemskab, som følge af vilkårsændringerne, er du naturligvis berettiget til at opsige dit medlemskab efter proceduren i §11.
ProWorkout har til enhver tid ret til at foretage sædvanlige ændringer i medlemsvilkår, ordensreglement, holdaktiviteter, lokaler, udstyr, åbningstider etc.
Du er til en hver tid underlagt den seneste version af Medlemskontrakten, som findes på www.proworkout.dk.
§ 9 Privat/kommerciel anvendelse af Centret
ProWorkout må kun anvendes i privat sammenhæng. Det er derfor ikke tilladt på nogen måde at anvende ProWorkout i kommerciel/erhvervsmæssig sammenhæng, hvorfor man fx ikke må tilbyde personlig træning i Centret.
ProWorkout udbyder personlig træning mm., og det er kun personer med tilladelse fra ProWorkout, der må tilbyde personlig træning mm. i Centret.
Overtrædelse heraf vil blive betragtet som væsentlig misligholdelse af medlemskontrakten, og det vil medføre øjeblikkelige ophævelse af medlemskab.
§ 10 Opsigelse
Medlemskabet er bindende for begge parter indtil det opsiges med den nedenfor angivne frist.
Opsigelsesfristen for et medlemskab er løbende måned + 1 måned.
Opsigelsen skal ske skriftligt til ProWorkout på svinninge@proworkout.dk.
Eksempel: Medlemskabet opsiges den 14. august 2023, hvilket betyder, at medlemskabet ophører den 30. september 2023. (resten af den måned, hvor opsigelsen gives + 1 måned).
§ 11 Misligholdelse af kontrakt, udelukkelse af medlem og ophævelse af medlemskab
Som medlem forpligter du dig til at overholde de fastsatte medlemsvilkår herunder overholdelse af eventuelt ordensreglementet samt henvisninger fra personalet. Manglende overholdelse heraf vil kunne udgøre en væsentlig misligholdelse og vil derfor kunne medføre øjeblikkelige ophævelse af medlemskabet.
Såfremt et medlem optræder truende eller på anden måde generer andre medlemmer eller ProWorkouts ansatte/repræsentanter, kan ProWorkout uden varsel bortvise medlemmet, og medlemskabet ophører øjeblikkeligt.
ProWorkout kan til enhver tid opsige enhver aftale om medlemskab uden yderligere varsel. I tilfælde af ProWorkouts opsigelse vil samtlige uudnyttede forudbetalinger blive tilbagebetalt.
Er der imidlertid tale om, at ProWorkout ophæver medlemskontrakten som følge af et medlems væsentlige misligholdelse af de gældende medlemsvilkår, ordensreglement eller henvisninger fra personalet, vil der ikke ske tilbagebetaling af nogen art.
§ 12 Helbredstilstand, personskade og personligt program
Al træning og/eller ophold i ProWorkout sker på eget ansvar. Dette gælder uanset om træningen og/eller ophold foregår indendørs hos ProWorkout, til et event, arrangement el.lign., der afholdes udenfor ProWorkout.
Du er selv ansvarlig for at være i den helbredstilstand, der tillader deltagelse i aktiviteter hos og med ProWorkout. ProWorkout tager heller ikke ansvar for personskader på et medlem som følge af ulykke, forkert træning eller andre besøgenes/medlemmers handlinger eller mangelfulde handlinger mm. I øvrigt følges de til enhver tid gældende erstatningsretlige regler.
Før du påbegynder din træning hos ProWorkout anbefaler vi, at du booker en aftale med en af vores fysioterapeuter, så du kan få lagt et træningsprogram og få en gennemgang af maskinerne i Centret. Kontakt os på svinninge@proworkout.dk for yderligere information om pris og for at booke tid.
§ 13 Bemanding
ProWorkout Svinninge har delvist bemandet reception, hvor der kan opnås personlig kontakt til en ansvarlig, som kan være behjælpelig ved spørgsmål. For bemandet tidsrum se www.proworkout.dk.
ProWorkout forbeholder sig ret til at ændre bemandingen i receptionen uden yderligere varsel og tager også forbehold for, at der pga. sygdom el.lign. ikke er bemanding på et givent tidspunkt, trods dette er oplyst.
ProWorkout forbeholder sig ret til ændringer i åbningstider.
§ 15 Adfærd, ophold i Centret og ordensreglement
Vi opfordrer til, at du som medlem af ProWorkout hjælper med til at holde Centret pænt og rent. ProWorkout er røgfrit område.
Som medlem forpligter du dig til at overholde de fastsatte medlemsvilkår herunder overholdelse af eventuelt ordensreglementet samt henvisninger fra personalet.
Man skal altid udvise ordentlig opførsel og adfærd og racistiske, diskriminerende, nedladende etc. udtalelser og adfærd tolereres ikke, og brud herpå vil kunne medføre øjeblikkelig bortvisning og ophævelse af medlemskab.
Al træning og ophold i ProWorkout foregår på eget ansvar.
Under træning skal der altid anvendes tøj og sko, der er beregnet til indendørs træning. Derfor er det fx heller ikke tilladt at træne eller opholde sig i træningsområdet med bar overkrop eller med bare fødder/klip-klapper. Bare fødder er dog tilladt ved yoga, dog kun i de lokaler, hvor det pågældende hold tilbydes, og kun i det tidsrum, hvor holdet kører.
Udstyr og faciliteter skal ryddes op efterhånden som træningen skrider frem.
Det er ikke tilladt at medbringe eget træningsudstyr i Centret (fx bolde, kæder, kalk etc.).
Det er ligeledes tilladt at medbringe egne yogamåtter, straps, træningsbælte, elastikker.
§ 16 Personer under 18 år
Fra det fyldte 15. år til og med det 17. år: Unge i denne alderskategori må kun benytte ProWorkouts faciliteter, hvis ProWorkout har modtaget en skriftlig tilladelse hertil fra pågældendes forældre eller værge (sker ved at forælder/værge underskriver medlemskontrakten på vegne af den unge). For at et ungdomsmedlemsskab kan indgås skal forældre/værge fremmøde i ProWorkout ved indmelding.
Vi opfordrer til, at man ikke har børn med i ProWorkout. Såfremt man alligevel har børn med i ProWorkout, skal disse altid opholde sig i sofaområdet. Børnene må af sikkerhedsmæssige årsager hverken opholde sig i træningsområder eller i træningsrum.
Overtrædelse heraf vil betragtes som et væsentligt brud og vil kunne medføre øjeblikkelig ophævelse af medlemskab for det medlem, der handler i strid med reglen om børn i Centret.
§ 17 Værdigenstande og skabe
Det anbefales, at der ikke opbevares genstande af værdi i garderobeskabene. ProWorkout bærer ikke noget ansvar for tab på grund af tyveri eller tingskade, ej heller ved tyveri fra skabe.
Skabe skal være tømt hver dag ved lukketid. ProWorkout forbeholder sig ret til at klippe lås op på skabe, der ikke er tømt ved Centrets lukketid og bortskaffe indholdet.
§ 18 Afbud til prøvetime
Hvis du ikke kan overholde din aftale om prøvetime, skal du melde afbud senest 24 timer før aftalestart. Dette skal ske pr. mail til svinninge@proworkout.dk.
§ 19 Såfremt ProWorkout bliver medlem af Anti Doping Danmark
Du er som medlem forpligtet til at lade dig teste for doping, hvis uvildige repræsentanter fra Anti Doping Danmark forlanger det. Nægter du at lade dig teste, uanset årsagen hertil, bliver det betragtet som en positiv prøve. En positiv prøve medfører, at dit medlemskab ophører med øjeblikkelig virkning, og at du skal betale for alle omkostninger i forbindelse med dopingtesten. Oplysninger om din eventuelt positive prøve bliver videregivet til Anti Doping Danmark, og en positiv prøve medfører mindst 2 års udelukkelse fra træning i alle motionscentre, der er tilknyttet Anti Doping Danmark.
§ 21 Erstatning
ProWorkout forbeholder sig ret til at rejse erstatningskrav efter de til enhver tid gældende erstatningsretlige regler for medlemmers beskadigelse af ProWorkouts udstyr, arealer etc.
§ 22 Overvågning
ProWorkout er i overensstemmelse med gældende lovgivning overvåget hele døgnet både indenfor i Centret, på udendørsarealer.
§ 23 Fortrydelsesret
Ved køb over internettet har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret. Det betyder, at du ved køb af medlemskab på ProWorkouts hjemmeside har 14 dages fortrydelsesret fra den dag medlemskabet er købt.
Tager du imidlertid dit medlemskab i brug inden for de 14 dage bortfalder fortrydelsesretten pr. den dato, hvor medlemskabet tages i brug.
Du skal være fyldt 18. år, førend du kan købe et medlemskab via ProWorkouts hjemmeside. Køb af børne- og ungemedlemskaber og ungdomsmedlemskab kræver personligt fremmøde med forælder/værge.
§ 24 Kontakt
ProWorkout kan kontaktes via mail til svinninge@proworkout.dk eller ved personlig henvendelse inden for receptionens bemandede tidsrum.
Opdateret: RV/ NS – juli 2023